Handelsvilkår
Køb hos Computeam:
En ordrebekræftelse er en bindende aftale imellem kunden og COMPUTEAM og gælder derfor for begge parter.
Der tages forbehold for prisfejl mv. som følge af valutaændringer, krig, terror, naturkatastrofer, atomangreb, force majeure, leveringssvigt, afgiftsændringer, udsolgte varer trykfejl og lignende.
COMPUTEAM gør opmærksom på, at IT branchen som hovedregel er fritaget for levering af manualer på dansk og at hovedsproget med mindre andet angivet er på engelsk. Vi skal yderlige gøre opmærksom på at der i en hel del tilfælde ikke leveres manual med hardware produkter da det forventes at kunden ved køb af ”specielt” udstyr har kendskab til dette og hvis ikke tilkøber en service ydelse hos COMPUTEAM for at få løst en given problemstilling.
Betaling:
De mulige betalingsmåder er:
Dankort.
Efter aftale (Som udgangspunkt kun erhverv/offentlige institutioner).
Handelsfinans.
Kontant (Kun butikssalg).
Forudbetaling/depositum forlanges efter aftale og typisk ved bestilling af specille varer og konfigurationer (PC, server, bærbar, etc).
Ønskes en kreditaftale eller anden betalings aftale som ikke er nævnt kan dette ske ved at rette henvendelse i butikken, på E-Mail: erhverv@computeam.dk eller på telefon: 66111011 (tryk 2 for erhverv).
Reklamationsret:
Reklamationsretten er kundens ret til, at reklamere over en vare, der har fejl eller mangler, som var til stede da varen blev solgt. Kunden har to år til, at finde fejl eller mangler ved varen, som beviseligt er sælgerens ansvar. Bevisbyrden ligger de første 6 måneder hos forhandleren og de efterfølgende 18 måneder hos kunden. Reklamationsret er kundens lovfæstede ret.
Garanti:
Garanti er en særlig aftale, der indgås mellem køber og sælger. Hvis kunden og sælgeren enes om, at der skal være en garanti på 2 år for en vare, så kan kunden i denne periode klage over alle typer af fejl og mangler. Det er i dette tilfælde sælgers ansvar at bevise, at fejlen skyldes misligehold fra kundens side. Garanti er IKKE kundens lovfæstede ret. I tilfælde hvor en vare måtte være dækket af producentgaranti ud over 2 år må der som udgangspunkt påregnes et gebyr for håndtering af denne overfor producenten såfremt kunden ikke selv ønsker at håndtere garanti sagen.
Rimelig tid:
I den nye købelov har kunden altid to måneder til at reagere efter, at en fejl eller mangel ved en vare er opdaget. Man betragter således reklamationer inden for 2 måneder, som værende indenfor rimelig tid og dermed i overensstemmelse med loven. Reklamation kan foretages senere end to måneder og stadig være i rimelig tid, MEN det må antages at høre til sjældenhederne.
Formodningsreglen:
Den sidste væsentlige ændring i købeloven, er den såkaldte formodningsregel, der betyder, at det inden for de første seks måneder efter et køb formodes, at fejlen var til stede ved købet. Rent praktisk betyder reglen, at kunden sikres en lempeligere bevisbyrde inden for de første seks måneder og medfører, at kunden indenfor de første 6 måneder har lettere ved at få varen ombyttet eller repareret uden omkostninger.
Håndtering af hardware ved reklamation:
Alle produkter der sælges af COMPUTEAM som kræver antistatisk emballering skal ifald de returneres være indpakket i tilsvarende antistatisk materiale. Sker dette ikke, kan varen tage skade, hvilket kan resultere i at deres reklamationsret bortfalder.
Ved returnering af Socket 775/1156/1366 og lignende bundkort hvor soklen indeholder trykfølsomme kobber ben skal beskyttelses pladen som bundkortet leveres med være monteret. Er dette ikke tilfældet kan deres garanti/reklamationsret bortfalde. Hvis ben i soklen er beskadiget bortfalder deres garanti/reklamationsret.
Fortrydelsesret:
COMPUTEAM yder som udgangspunkt 7 dages returret med følgende undtagelser:
I nedenstående tilfælde tages varer ikke retur:
- Varer hvor emballagen er brudt.
- Varer som ikke har været i plomberet emballage OG som bærer præg af brug.
- Varer specielt bestilt hjem til kunden.
- Specielle konfigurationer (PC, server, bærbar, etc).
- Software med synlig licens kode.
- Software som måtte være installeret for kunden på kundens PC.
- Varer som i mellemtiden måtte være faldet drastisk i pris i forhold til normalen disse kan dog i specielle tilfælde tages retur til nedsat pris.
Ovenstående gælder med mindre speciel aftale er indgået.
COMPUTEAM kan i specielle tilfælde tage varer retur som ikke opfylder ovenstående betingelser imod et nedslag i prisen på 20% + moms for at dække evt. omkostninger i forbindelse med omemballering af et produkt, som nedslag i pris til den næste kunde som måtte blive tilbudt et ”mangelfuldt” produkt eller hvor det er nødvendigt at sælge produktet som en demo vare.
Der skal yderligere gøres opmærksom på at returret ved handel i en fysisk butik ikke er lovpligtig, at det er en service COMPUTEAM yder for at være fleksibel og at det derfor i alle tilfælde vil være sælger der har det sidste ord!
Særlige bestemmelser for erhvervsdrivende:
COMPUTEAM bestræber sig i modsætning til de fleste andre forhandlere på at behandle erhvervskunder på samme fordelagtige vilkår som private kunder dog med følgende indskrænkninger.
- Hvor producent garantien er mindre end 2 år ydes den gældende producent garanti og ingen yderligere reklamationsret eller garanti.
- COMPUTEAM forbeholder sig ejendomsretten til varer købt på kredit indtil den fulde købesum er afregnet.
- Alle omkostninger i forbindelse med håndhævelse af ejendomsforbeholdet påhviler køberen.
- Der påløber renter fra forfaldsdatoen med 2% pr. påbegyndt måned dog mindst 125DKR + moms.